Dagen er afsat til at opleve Victoria – en charmerende by med arkitektur fra 1800-tallet og britiske traditioner såsom eftermiddags te og forretninger fyldt med uld og porcelæn. Du skal også besøge Butchart Gardens (entre inkluderet). Dag 6 Victoria til Tofino (313 km)
Turen går til Vancouver Islands vestkyst og Pacific Rim National Park. Undervejs kan der gøres stop ved Duncan – the City of Totems – hvor du kan besøge Cowichan Native Village som vil give dig et indblik i livet på nordvestkysten (entre inkluderet). Gør også stop i kunstner byen Chemainus hvor du kan beundre de enorme vægmalerier der pryder byens murer. Resten af køreturen går gennem Sutton Pass og Sawtooth Range inden du ankommer til Tofino midt på eftermiddagen.
Dag 7 Tofino
Gå en tur langs den berømte Long Beach med de uberørte sandstrande og de buldrende bølger eller vælg en af de mange velplejede vandrestier og udforsk regnskoven. Midt på eftermiddagen starter en 3 timers hval-cruise gennem Clayoquot Sound med fantastiske landskaber og dyreliv såsom grå hvaler, søløver, marsvin og spækhuggere. Området er også kendt for dets mange forskellige fugle heriblandt søpapegøjer og hvidhovedet havørne.
Dag 8 Tofino til Parksville (221 km)
I dag går turen tilbage til østkysten. Undervejs bør der gøres stop ved Cathedral Grove for at nyde de kæmpemæssige 800 år gamle træer Douglas Fir og Cedar samt Mars Water-Bombers ved Sproat Lake som er verdens 2 største fly til brug for slukning af skovbrande.
Dag 9 Parksville til Whistler (108km + færge)
Turen går i dag med færge til Horseshoe Bay (færgebillet inkluderet). Denne billedskønne sejltur bringer dig gennem fjord-lignende vande med træklædte bjerge og isdækkede bjergtoppe. Herefter går turen ad den smukke Sea to Sky Highway til Whistler. Højdepunkterne på denne tur tæller blandt andet det brusende Shannon Falls og Stawamus Chief Rock hvortil bjergbestigere fra hele verden valfarter for at bestige granit klipperne.
Dag 10 Whistler
Resortet du bor på er smukt beliggende mellem verdensberømte Whistler og Blackcomb Mountains. Her kan du nyde et bredt udvalg af sommeraktiviteter såsom golf og vandsportsaktiviteter. Eller hvad med blot at nyde livet på en af de mange cafeer og restauranter i denne europæisk inspireret bjerglandsby. Nyd Whistler Blackcombs smukke bjerglandskab på det nyligt åbnede Peak Adventure. Tag med Whistler Gondola (inkluderet) til Whistler Mountain subalpine område og tag dernæst videre til toppen med den åbne stolelift. På toppen bliver du mødt af et utroligt syn – gletchere, udslukte vulkaner og sneklædte bjergtoppe. (Gondol-tur kun juni til oktober, og kan være underlagt ændringer pga. vejrforhold)
Dag 11 Whistler til Wells Gray Park (421 km)
I dag går turen nordpå via Duffey Lake Road. På turen kan du nyde en bjergtagende udsigt til Joffee gletcheren og snedækkede Mount Currie som rejser sig 2596 meter over havet. Fortsæt turen nordpå til Lillooet kendt som området med guldfeber sporet og var "mile-zero" på Old Caribou Wagon Road i guldfeber årene. Nu er området hjemsted for Canadas største producenter af lægeplanten ginseng. Gør stop ved Cache Creek og besøg den historiske Hat Creek ranch (inkluderet) som bogstavelig talt tager dig tilbage til guldfeber dagene.
Dag 12 Wells Gray Park til Jasper (318 km)
Turen går i dag mod Jasper ad den smukke Yellowhead Highway og nyd bjergtagende udsyn over stejle slugter og brusende vandfald fra North Thompson river. Måske får du set Mount Robson, den højeste bjergtop i den canadiske del af Rocky Mountains. Mens du lader British Columbia bag dig kommer du til Alberta og Jasper National Park. Jasper var oprindeligt en teltby der betjente jernbanen, men nu er det en malerisk bjerglandsby.
Dag 13 Jasper
Jasper byder på mange fantastiske naturskønne oplevelser. Tag en tur med sporvognen op ad Whistler Mountain eller gør stop ved Maligne Lake; en af verdens mest fotograferede søer. Du kan tage en 90 minutters sejltur til den sydlige del af denne postkort-lignende sø (ikke inkluderet) og du vil blive betaget af den smukke kystlinie med de tætte skove og gletcher toppe der brat rejser sig fra vandspejlet. Gør stop ved Spirit Island for at tage billeder og få din egen foto-version af denne verdensberømte sø.
Dag 14 Jasper til Banff (289 km)
Turen i dag tager dig gennem "rygsøjlen" af de canadiske Rocky Mountains. De gigantiske bjerge, de takkede bjergtoppe, gletschere og søer får aldrig ende. Undervejs ser du Columbia Icefield og du kan komme på en Ice Explorer tur (ikke inkluderet). Hold også øje med Sarbach Glaicier, Peyto Lake, Bow Lake med Bow Glacier i baggrunden og Crowfoot Glacier inden du når til Lake Louise. Fra Lake Louise bør du tage Bow Valley Parkway langs Bow River for det giver dig mulighed for at gøre stop ved Johnston Canyon for at gå en tur til enten de nedre eller øvre vandfald inden du fortsætter til Banff. (bjergsøerne er tilfrosset frem til midt i juni)
Dag 15 Banff
Hele dagen bruges på at opleve Banff og området omkring byen. Inde i byen vil du finde masser af spændende shopping, museer, cafeer og natteliv. Se blandt andet Cave and Basin National Historic Site, Banf Gondola (inkluderet), hvorfra du får en flot udsigt over Bow Valley og sidst men ikke mindst så dyp dig i de varme kilder ved Upper Hot Springs.
Dag 16 Banff til Calgary (115 km)
Fra morgenstunden tager du med Banff Gondola til toppen af Sulphur Mountain (inkluderet). Senere på dagen forlader du Rocky Mountains og kører gennem Canadas landbrugsområder og "spisekammer" til Calgary hvor du aflevere din bil og turen slutter.