15 dage/ 14 nætter
Oplev Canadas største by Toronto som byder på et væld af kulturelle oplevelser. Udforsk et af verdens største naturfænomer Niagara Falls og kom helt tæt på vandfaldene.
Kør gennem den canadiske vildmark og tag på en kanotur i Algonquin Park. Besøg Canadas fascinerende hovedstad Ottawa, der med en hybrid af fransk og engelsk kultur er både moderne, højtidelig og afslappet.
Besøg Omega Park i Montobello, hvor du kan se sorte bjørne i Kenauk reservatet og oplev den smukke by Quebec City, som er en Nordamerikas ældste.
Følg St. Lawrence floden gennem skovområder, hvor små hyggelige landsbyer ligger som perler på en snor. Montreal byder på et kunststykke af religiøs arkitektur med Notre Dame Basilicaen i den gamle bydel.
På vej mod Kingston i den nordlige ende af Lake Ontario, bør du stoppe i Gananoque og sejle en tur til de 1000 øer. Fra Kingston returnerer du til Toronto efter 2 uger mættet med kultur, natur og historie.
Rejserute: Dag 1: Ankomst Toronto Dag 2: Toronto Dag 3: Toronto- Niagara Falls (130 km) Dag 4: Niagara Falls-Algonquin Park (375 km) Dag 5: Algonquin Park Dag 6: Algonquin Park-Ottawa (422 km) Dag 7: Ottawa Dag 8: Ottawa-Mont Tremblant (153 km) Dag 9: Mont Tremblant-Quebee City (368 km) Dag 10: Quebee CityKLIK FOR STØRRE BILLEDE
Dag 11: Quebee City-Montreal (252 km) Dag 12: Montreal Dag 13: Montreal-Kingston (288 km) Dag 14: Kingston-Toronto (265 km) Dag 15: Toronto
BILLEJE
LÆS MERE OM TORONTO
SE HELE PROGRAMMET
Priserne på vores kør selv ferier afhænger af rejseperioder og hotelstandarder. Det er muligt at forlænge turene med ekstra dage. Kontakt os og få et tilbud!
Kør selv produktet inkluderer: - 14 overnatninger på hoteller langs ruten.Vælg mellem turistklasse-, førsteklasses eller luksushoteller
- Guidebog på engelsk med vejkort, turbeskrivelse samt en guide til seværdigheder og attraktioner
- Entré til CN Tower Niagara & Great Gorge pas
- Entré til Canadian Museum of Civilization
- Entré til Upper Canada Village
- Quebec City Walking Tour (1 time)
- Cruise 1000 Islands (1 time) Lokal skat
|
Program
Dag 1: Ankomst til Toronto Ved ankomst til Toronto afhenter du din lejede bil og fortsætter til dit hotel. Resten af dagen udforsker du Toronto på egen hånd.
Dag 2: Toronto Endnu en dag til fri disposition. Nyd byens havnefront, der er en af Amerikas største, en smuk baggrund for Ontario Place, Skydome, CN Tower og Toronto Islands. I centrum af Toronto finder du museer og gallerier, der inkluderer Ontario Science Centre, Royal Ontario Museum - et af verdens 10 bedste museer og Art Galley of Ontario, Canadas ældste kunstgalleri. Gå ikke glip af CN Tower (inkluderet), der er verdens højeste fritstående konstruktion.
Dag 3: Toronto - Niagara Falls (130 km) Rejs langs Lake Ontarios kyst, og gennem Niagara halvøens plantager og vingårde til Niagara-on-the-Lake, det nordlige Canadas første hovedstad, som er en af de bedst bevarede byer fra det 19. århundrede i Nordamerika. Fortsæt ad Niagara Parkway mod Niagara Falls, der er et af verdens vidundere. Her vil du opleve de fantastiske brøl fra vandfaldene ombord på båden Maid of the Mist (inkluderet), der sejler til kanten af den 167 fod høje mur af vand. Resten af dagen kan du benytte til at besøge nogle af Niagara Falls berømte seværdigheder som Casino Niagara, Butterfly Conservatory (fyldt med over 40 forskellige og sjældne sommerfuglearter) og Skylon Tower, hvorfra du har udsigt til vandfaldene fra 775 fods højde.
Dag 4: Niagara Falls - Algonquin Park (375 km) Dagens køretur tager dig nordpå forbi Toronto og ind i Ontarios 'hytteland' til Algonquin Park. Tag en omvej for at se seværdigheder som 'Marie Among the Hurons near midland', et historisk område med et fort fra det 17. århundrede. Du kan også vælge at køre gennem Muskokas Lake-regionen, der byder på en utrolig smuk udsigt. Området er kendt for sine 1600 ferskvandssøer og de bemærkelsesværdige granitklipper, og har været et yndet ferieområde siden det 19. århundrede. Afslut din dag i Algonquin Park og nyd freden.
Dag 5: Algonquin Park Tag på vandretur, nyd dyrelivet eller tag en kanotur. (kanoer fra lodgen). Det anbefales at besøge Algonquin skovmuseum og parkens besøgscenter.
Dag 6: Algonquin Park - Ottawa (422 km) Denne morgen kan du nyde parken før du køre videre til nationens hovedstad Ottawa.
Dag 7: Ottawa I hjertet af Ottawa rejser parlamentsbygningerne sig dramatisk over Ottawa River. Disse bygninger huser "National Assembly", og står som symbol på hovedstaden, et centrum, der er en fantastisk blanding af engelsk og fransk, historie og modernitet, ceremonielt og skødesløst. Mange af byens attraktioner ligger i synsfeltet af Paliament Hill. Nogle af de attraktioner du kan besøge er Confederation Square, National War Memorial, National Arts Centre, Sparks Street Mall og By Ward Market, der er et populært område med cafeer, butikker, kunsthåndværk og markedsboder samt natklubber. I kort afstand fra centrum ligger Ottawa Locks of the Rideau Canal. Du må ikke gå glip af Canadian Museum of Civilization, der ligger på den anden side af floden direkte overfor Parliament Hill. Museet fortæller om Canadas spændende kultur og historie. (Entre inkluderet)
Dag 8: Ottawa _ Mont Tremblant (153 km) Denne dag kører du østpå til Mont Tremblant, et feriested i europæisk stil. Skulle du være gået glip af dyrelivet i Algonquin Park, bør du helt sikkert besøge Omega Park i Montebello (på vej til Mont Tremblant), hvor du kan se et dyreliv, der er knyttet til netop dette afgrænsede område. Tæt ved Montebello, i Kenauk-reservatet, kan du vælge at tilslutte dig en guided tur for at se den sorte bjørn (ikke inkluderet). Du kan også bruge din tid i området på hiking, cykling, ridning, kajaksejlads, rafting eller tage en tur med helikopter. Hvis du foretrækker at slappe af, kan vi anbefale et af de mange spas, der ligger i Mont Tremblant.
Dag 9: Mont Tremblant - Quebec (368 km) Nyd det smukke landskab mens du kører fra Mont Tremblant til historiske Trois Rivieres, hvor du kan nyde en frokost før du kører ad Chemin du Roy - vejen til byen Quebec.
Dag 10: Quebec Udforsk den gammeldags charme i Vieux Quebec med en guidet rundtur til fods (inkluderet). Med byens brostensbelagte gader, den befæstede bymur (den eneste i Nord Amerika af sin slags) og byens syttenhundredetalsarkitektur er dette område blevet erklæret verdenskulturarv af UNESCO. Her findes også kunsthåndværk, cafeer, parker og utallige monumenter. Spadser ad Plains of Abraham og besøg det historiske Chateau Frontenac. Besøg evt. et eller flere af de lokale museer, eller nyd blot byens højdepunkter i dit eget tempo.
Dag 11: Quebec city - Montreal (252 km) Denne dag kører du langs St. Lawrence River, mens du ser landskabet ændre sig fra forstadsbyggeri til landområde med skove, frodige græsgange og små landsbyer hele vejen til Montreal. I Drummondville kan du eventuelt besøge landsbyen Quebecois d'Antan, en rekonstruktion af en fransk landsby fra
Dag 12: Montreal I Montreal er der hundredvis af spændende seværdigheder at bruge dagen på, heriblandt Det franske Kvarter og Notre Dame Basilica, - et mesterværk indenfor religiøs arkitektur. Du kan også besøge det finansielle distrikt, Olympic Site, McGill University og nyde udsigten fra toppen af Mount Royal. Montreal byder på en fascinerende blanding af engelsk og fransk kultur, og på noget af det fineste og bedste indenfor restauranter og shopping. Du kan evt, vælge at tage på en gå- eller cykeltur gennem byen, eller se byen fra vandsiden (ikke inkluderet).
Dag 13: Montreal - Kingston (288 km) Kør sydpå til Kingston. På vejen kan du besøge Upper Canada Village (inkluderet) i Morrisburg, en rekonstruktion af en landsby fra 1860. . Her møder du en masse folk fra fortiden, mens du udforsker over 40 bygninger der inkluderer møller, butikker, gårde, kirker, private boliger, fabrikker og oven i købet en skole med kun ét rum. Før du når Kingston, bør du stoppe ved Gananoque, hvor du kan tage på "cruise of the 1000 islands" (inkluderet). Kingston er kendt for sin smukke kalkstensarkitektur fra det 19. århundrede. Byen var engang Canadas hovedstad (1841-1843) og ligger, hvor Lake Ontario flyder sammen med St. Lawrence River, og i den sydlige ende af Rideau Canal. Besøg Kingston Mills Lock station, der er den sydlige indgang til Rideau kanalsystemet, og der hvor besøgende kan se de fire sluser hæve både 14 meter.
Dag 14: Kingston - Toronto (265 km) Afsæt tid til at besøge Fort Henry National Historic Site nær Kingston (entre ikke inkluderet). Højrøde uniformer, trommerytmer og affyring af geværild sender besøgende tilbage i tiden. Fort Henry, der er den største militære bygning i Nordcanada, blev bygget mellem 1832 og 1834 for at afværge en amerikansk invasion, der aldrig kom. I dag er fortet et levende museum for militærhistorie, hvor du kan få et glimt af soldaternes liv, som det var på den tid. Højdepunktet og den mest farverige optræden bliver udført af den internationalt anerkendte Fort Henry Guard, der er en specialtrænet enhed bestående af canadiske universitetsstuderende, der laver opvisninger lig det 19. århundredes infanterieksercitser. Stop også i Peterbourough, der praler af "verdens højeste løftesluser". Du har mulighed for at se, hvordan sluserne virker på Peterbourough Lift Lock Visitor Center. (entre ikke inkluderet)
Dag 15: Toronto Turen afsluttes denne dag. Du kan vælge at flyve hjem eller forlænge dit ophold.
| |