Vintereventyr i Jakobshavn

6 dage/5 nætter

Oplev Diskobugten i vinterklæder og kom tæt på gigantiske isbjerge

Ilulissat betyder "isbjerge" på grønlandsk. Byen er smukt beliggende ved mundingen af den berømte isfjord, der  i 2004 blev optaget på UNESCOs verdensarvliste. Isfjorden er fyldt med enorme isbjerge fra den mest produktive gletsjer på den nordlige halvkugle, Sermeq Kujalleq.

Ilulissat i vintermånederne er en ganske særlig oplevelse. Byen ligger klædt i hvidt, og udsigten til den storslåede isfjord med de utallige isbjerge er imponerende. Hør slædehundene glamme tidligt om morgenen af iver efter at løbe på de store åbne vidder med nyfalden sne.

På denne rejse skal du på oplevelse i den grønlandske vinter. Der er inkluderet 2 spændende udflugter i rejsen: En byrundtur og en sejltur til isbjergene. 
 

En hundeslædetur ud i det store ingenting er en fantastiske fornemmelse. Du føler dig som en lille prik i den store natur, når du sidder på slæden og kun hører lyden af hundenes poter mod den knitrende sne. Din slædedragt er lun og rar, men medbring hue og vanter når du begiver dig ud i den vinterklare frostluft. Det strålende solskin genspejles i den kridhvide sne, så husk også solbriller og solcreme.

Se dag-til-dag program og udflugter længere nede.

SE ØVRIGE VINTERREJSER TIL GRØNLAND

 
 
 

$name

Nedenfor har vi sammensat et rejseforslag, som naturligvis kan tilpasses dine individuelle ønsker. Der findes mange spændende kombinationsmuligheder. Kontakt en Grønland-specialist og få skræddersyet drømmerejsen. 

Endeligt program, pris og grupperejse afgangdatoer for forår 2012 er endnu ikke fastlagt, men du er meget velkommen til at blive skrevet op allerede nu helt uforpligtende for at sikre dig plads på denne populære rejse

Rejsen inkluderer:

  • Fly København - Jakobshavn  t/r
  • Transport mellem hotel og lufthavn
  • 5 nætter på Hotel Icefjord i i Jakobshavn i standard dobbeltværelse med bad/toilet
  • Morgenmad alle dage
  • Byrundtur 
  • Sejlads til Isfjorden 
  • Alle skatter og afgifter

Rejsen inkluderer ikke:

Evt. dansk indenrigstilslutning, måltider ud over de nævnte, evt. rejseforsikring (kan tilkøbes)

Vi arrangerer også individuelle rejser, hvor du vælger afrejsedato og rejselængde. Ring og få et godt tilbud!

Dag-til-dag program

Dag 1: København - Sdr. Strømfjord (Kangerlussuaq ) - Jakobshavn (Ilulissat)
Afrejse fra København om morgenen med ankomst til Søndre Strømfjord om formiddagen. Herfra flyver du videre med indenrigsfly til Jakobshavn med ankomst kl. 11.55 lokal tid. I Jakobshavn bliver du budt velkommen af en en repræsentant fra Hotel Icefjord, som sørger for at du kommer frem til hotellet og bliver indlogeret.

Dag 2-4: Oplevelser i Jakobshavn (Ilulissat)
Vinterlandskabet indbyder til store oplevelser og de følgende dage er afsat til spændende udflugter. Rejsen inkluderer en byrundtur samt et sejlads til Isfjorden. Udover de udflugter vi har inkluderet i turen, er der naturligvis mulighed for flere oplevelser. Måske kunne et bygdebesøg, kaffemik hos en grønlandsk familie eller en hundeslædetur friste? SE VORES UDFLUGTER FRA JAKOBSHAVN HER eller kontakt en Grønland-specialist og få hjælp til planlægningen af din rejse!

Dag 5: Jakobshavn (Ilulissat ) - Søndre Strømfjord (Kangerlussuaq) - København
Efter morgenmaden er der transport til lufthavnen, hvor flyet letter mod Søndre Strømfjord. Hvis der ikke er overskyet, kan du nyde en fantastisk udsigt udover de sneklædte landskaber. Fra Søndre Strømfjord går rejsen videre til København, med ankomst kl. 21.10 lokal tid.

Udflugter

I rejsen har vi inkluderet følgende udflugter:

Byrundtur: Spændende og informativ vandretur, hvor du hører om byens historie, kultur- og erhvervsliv m.v. Du besøger bl.a. Zionskirken, egnsmuseet i Knud Rasmussens fødehjem og havnen.

Sejlads i Isfjorden: Klassikeren blandt Jakobshavns udflugter. Vi tager på jagt efter de flotteste isbjerge i verdens største skulpturpark. Oplevelsen er overvældende og lys og farver skifter konstant. Du sejler med udflugtsbåden M/S Smilla, julemandens kutter Luffe, (kendt fra DR's julekalender) eller med en af de gode gamle trækuttere, Grønlandstogtens veteraner.



Kontakt en af vores eksperter i rejser til Nordatlanten, og få et uforpligtigende tilbud.

Tlf. 77 33 56 37

Email: Arctica@profilrejser.dk