Busrundrejse: Island rundt

9 dage/8 nætter
Den store Islandsoplevelse, hvor ringvejen følges hele øen rundt. Nordlandet med floder, søer, vandfald, hvaler og islandske heste. Vestkysten hvor de mange fjorde og bjerge præger naturen og sydkysten med vandfaldet gletsjere og lavaørkener. I Østlandet bliver du betaget af kontrasterne og variationerne i landskabet. Du vil finde alt fra imponerende fjorde, til venlige og fredelige fiskelandsbyer og fra frugtbare og skovklædte dale til unikke og geologiske fænomener. Alt dette opleves med en baggrund af storslående bjerge og - længere væk - gletsjeren Vatnajökull.

SE HELE PROGRAMMET

 


 


      Pris pr. person v/2 personer fra kr. 9.795,- 

Prisen er gyldig ved afrejse i maj og September. Ved afrejse i juni, juli eller august tillæg pr. person v/2 personer på fra kr. 1.695,- 


Turen inkluderer:

  • 7 dages busrundrejse med skandinavisk-/engelsktalende rejseleder
  • 2 nætter på hotel i Reykjavik
  • 6 nætter på busrundrejsen på lokale hoteller med privat bad/toilet
  • Morgenmad alle dage og 5 middage 
  • Entré til Petras stensamling, Sigurgeir's fuglesamling og Laufás museum inkl. forfriskning, hesteopvisning i Skagafjördur

Turen inkluderer ikke:

  • Transport fra/til lufthavn, entré til Geocenter Geysir, entré og håndklæde i Den blå Lagune, aftensmad i Akureyri og evt. forsikringer.

Flybilletter:
Kontakt os for billigste dagspris.

Transport til/fra lufthavn:

Transport til og fra hotel i Reykjavik er ikke inkluderet. Returbillet til lufthavnsbussen kan tilkøbes for kr. 235,- pr. person.

Børn:
Barn 0-1 år er gratis. 
Barn 2-11 år betaler der 50% af voksen prisen. Hvis en voksen rejser alene med et barn betales der for enkeltværelse.

Udflugter undervejs der kan tilkøbes:
Hesteridning, superjeep-tur, aftenfly til Grimsey og bådtur i Jökulsárlón-lagunen.

Afgang onsdag:
Afgange markeret med * er garanterede afgange. 

Afgange med engelsk/skandinavisktalende guide:
25.05.11*
22.06.11*
06.07.11
20.07.11*
03.08.11
10.08.11*
14.09.11

Afgange med engelsktalende guide:
08.06.11
17.08.11*
24.08.11*
07.09.11*
21.09.11

Program

Dag 1: Ankomst til Reykjavik
Ankomst til hotellet i Reykjavik, indlogering og udlevering af nyttige informationer.

Dag 2: Thingvellir-Sydkysten-Vik
Efter morgenmad på hotellet begynder selve busrundrejsen. Fra Reykjavik køres gennem det geothermiske område Nesjavellir og videre mod Islands største sø, Thingvallvatn, samt nationalparken Thingvellir, hvor Islands første parlament blev oprettet i år 930. Turen går videre langs sydkysten til de 2 smukke vandfald Seljalandsfoss og Skogafoss og derefter videre til naturreservatet Dyrhólaey*. Her kan du opleve tusindvis af søfugle og reder i hver eneste klippesprække. Sidst på dagen nås Vik, hvor du skal  overnatte.

Dag 3: Vik-Skaftafell-Jökulssárlón-Höfn

Is og ild er dagens tema. Fra morgenstunden køres gennem Eldhraun, den vældige lavamark, som opstod ved Islands hidtil største vulkanudbrud i 1783. Derefter besøges den lille landsby Kirkjubæjarklaustur. Turen fortsætter via Skeidarársandur til Skaftafell nationalpark – et af Islands smukkeste områder med gletsjeren Vatnajökul. Turem afsluttes ved Jökulssárlón-lagunen, hvor der er rig mulighed for en sejltur mellem de store isbjerge, der flyder i det klare vand. Overnatning i Höfn området.

Dag 4: Höfn-Østfjordene-Egilsstadir

Dagens rute går gennem passet Almannaskard langs de smukke Østfjorde, hvor vind og vejr gennem årtusinder har skabt et imponerende skue med høje bjerge og golde klipper. Fra tid til anden dukker små landsbyer op, og der gøres stop hos den gamle dame Petra, som har en af verdens mest imponerende stensamlinger. Der er mulighed for at ride på heste. Overnatning finder sted i Egilgsstadir.

Dag 5: Egilsstadir-Dettifoss-Mývatn

Formiddagen tilbringes i det øde højland Mödrudalur samt ved Europas mest kraftfulde vandfald Dettifoss. På vejen videre gøres stop ved Námaskard, hvor kogende mudderpøle blander sig med aske og lava fra vulkanen Krafla. Senere køres til området Mývatn, der har et rigt fugleliv. Landskabet omkring søen er fascinerende med særprægede klippeformationer, grotter og kratere. Overnatning i Mývatn.

Dag 6: Mývatn-Godafoss-Akureyri

Om formiddagen køre I mod nordlandets hovedstad, Akureyri. Akureyri er en gammel handelsby og har nogle af de smukkeste og mest velholdte træhuse på Island. Senere køres til Laufás, et nationalhistorisk museum med en gammel tørvegård, hvor der serveres kaffe og hjemmelavede Islandske kager. Aftensmaden indtages på en restaurant, efter eget ønske, i Akureyri. Der er mulighed for en aftenflyvetur til øen Grimsey. Overnatning finder steed i Akureyri.

Dag 7: Akureyri-Borgarfjördur-Selfoss

Om morgenen passerer I smukke bjerge på vejen til Skagafjördur, hvor der er mulighed for at opleve de berømte Islandske heste. Turen fortsætter ad Holtavörduhedi plateauet til Borgafjördur. Undervejs besøger I Hraunfossar-vandfaldet, den historisk by Reykholt og Deildartunguhver, der er Europas mest produktive varme kilde. Turen fortsætter over det storslåede Kaldidalur bjergpas. Overnatning i Selfoss.

Dag 8: Gulfoss-Geysir-Den blå Lagune-Reykjavik

Turen går til 2 af Islands mest berømte seværdigheder, vandfaldet Gulfoss og de varme springende kilder ved Geysir. Senere besøger du Den blå Lagune, hvor der bades i det varme mineralholdige vand. Busrundrejsen slutter tilbage i hovedstaden Reykjavik, hvor der tages afsked med rejselederen. Overnatning i Reykjavik.

Dag 9: Afrejse

Efter morgenmad er check- ud fra hotellet.

* Dyrhólaey er lukket i yngleperioden medio maj - slut juni.



Kontakt en af vores eksperter i rejser til Nordatlanten, og få et uforpligtigende tilbud.

Tlf. 77 33 56 37

Email: Arctica@profilrejser.dk