|
Nedenfor kan du et udvalg af udflugter i Hoi An. De fleste priser er baseret på fælles transport med andre gæster, men mod tillæg kan de fleste udflugter også gennemføres på privat basis. Kontakt en af vores erfarne Vietnam-specialister for yderligere info og hjælp til planlægningen af din rejse
Halvdagstur i Hoi An En gåtur i byen, hvor du bl.a. besøger det farverige lokale marked, hvor du kan købe alt mellem himmel og jord, samt den gamle købmandsgård, Tan Ky, som har bevaret det gamle træskelet og de udskårne døre og vinduer, trods flere ombygninger. Derudover kommer I forbi Fukien-Kinesisk forsamlingshus og den 400 år gamle japanske bro, som blev bygget for at dele byen i henholdsvis en japansk og en kinesiske del, tilbage i 1593. Som en afslutning på turen kommer du ud at se, hvordan de lokale opdrætter silkeorme og produceres silke til den store tekstilindustri i byen.
Varighed: 4 timer Afgang: Kl. 07.30 og 13.30 dagligt Pris pr. person v/2 personer fra kr. 200,-
Heldagstur i Hoi An og Danang En gåtur rundt i byen, hvor du bl.a. besøger det farverige lokale marked og den gamle købmandsgård Tan Ky, som har bevaret de gamle træskeletter samt udskårne døre og vinduer, trods flere ombygninger. Derefter går turen videre til Fukien-Kinesisk forsamlingshus og den 400 år gamle japanske bro, som blev bygget for at dele byen i en japansk og en kinesiske del, tilbage i 1593. Som en afslutning på turen kommer du ud at se, hvordan de lokale opdrætter silkeorme og producerer silke til den store tekstil industri i byen. Frokosten serveres i Danang. Efter frokosten besøger du Cham museet i Danang, som giver et godt indblik i Chamfolket fascinerende historie og kultur. 8 km fra kysten ligger Marmor-bjergene og China Beach. I bjergene bryder man rød, hvid og blågrøn marmor og ved foden af bjergene fremstilles der et stort udvalg af kunstgenstande. Sidst på eftermiddagen returneres til Hoi An.
Varighed: 9 timer Afgang: Kl. 08.00 dagligt Bemærk: Frokost er inkluderet Pris pr. person v/2 personer fra kr. 350,-
Halvdags madlavningskursus Imponer vennerne eller familien med lækre specialiteter fra det Vietnamesiske køkken! Dagen starter med en tur på det lokale marked, hvor der skal købes ind til de retter, som du senere skal være med til at tilberede. Derefter tager I direkte videre til Red Bridge Cooking School, hvor du bliver undervist i traditionel Vietnamesisk kogekunst. Hver ret bliver vist af kokken, inden du selv får lov til at forsøge dig ved gryderne. Efter fællesspining køres du tilbage til dit hotel. Varighed: 5½ time Afgang: Kl. 08.00 dagligt Bemærk: Frokost er inkluderet Pris pr. person v/2 personer fra kr. 695,-
| |