|
Nedenfor kan du se et udvalg af Profil Rejsers hoteller i Nha Trang. Kontakt os for yderligere information om værelsestyper og priser, så hjælper vi dig med at finde det perfekte udgangspunkt for ferien!
Six Senses Ninh Van Bay *****
Et i særklasse dejligt luksus resort, beliggende på en lille privat ø i Ninh Van bugten, ca. 20 minutters sejlads fra Nha Trang. Det ideelle sted for uforglemmelige feriedage i smukke og unikke omgivelser. De 52 store (154-271 m²) og særdeles smagfuldt indrettede villaer er opført i traditionel vietnamesisk arkitektur og holdt i lyse farver, naturmaterialer og med stor sans for detaljer. De har alle tænkelige faciliteter som aircondition, loftsvifte, skrivebord, stor sofa/daybed, tv, dvd/cd-afspiller, telefon, velassorteret minibar, te/kaffe-faciliteter, værdiboks, hårtørrer, badekåber, udendørs bruser, lille pool og dejlig møbleret terrasse. Desuden privat butler. Fra villaerne er der en panoramisk udsigt til havet, klipperne og den hvide sandstrand. Resortet har restaurant og bar samt en imponerende vinkælder. De øvrige faciliteter tæller swimmingpool, vandsportsaktiviteter, dykkercenter, Six Senses Spa, fitnesscenter, bibliotek med bl.a. internetadgang og dvd/cd bibliotek, gavebutik, tennis, badminton, volleyball samt forskellige udflugter. Billedet er en Beach Pool Villa (176 m²)
Evason Ana Mandara ****+
Ana Mandara betyder ”et smukt hjem for gæster”, og det er en god beskrivelse af dette ressort. Alt er opført med respekt for naturen og den vietnamesiske kultur, og resortet ligger direkte ned til den hvide sandstrand og er omgivet af en flere hektar stor tropisk have. Værelserne, 68 i alt, er fordelt i 16 villaer, og der kan vælges mellem udsigt til havet eller haven. På alle værelser findes faciliteterne aircondition, loftsvifte, telefon, tv med filmkanal, minibar, kaffe/te, hårtørrer, daglig avis samt naturligvis en stor privat terrasse. Roomservice døgnet rundt. Du kan spise på hotellets restaurant, eller få serveret en privat middag på din egen terrasse. Desuden flere barer og levende musik hver aften. Swimmingpool og jacuzzi er perfekte til afslapning, men der er også mulighed for at spille tennis, beachvolley, eller måske leje en mountainbike og tage på udflugt i landskabet. Der arrangeres også separate aktiviteter for børn. Ana Mandara Resort tilbyder det eksklusive spa program Six Senses. Her arbejder udvalgte og kompetente terapeuter med at forkæle gæsterne, og en eller flere spa behandlinger, vil bidrage til at give ferien en hel ny dimension. Vand er en stor del af Six Senses program, og mens du nyder en af de mange behandlinger, kan du lytte til de små mini vandfald, der er bygget op sammen med flere pools, jacuzzi, sauna og dampbade. Der findes mange former for kropsmassage, aromaterapier og spa behandlinger at vælge imellem, lige fra en time til flere dage. Uanset hvilken en, så er det ren balsam for krop og sjæl.
Sunrise Beach Resort ****
Et stort flot førsteklassehotel som ligger ved strandpromenaden med udsigt udover Nha Trang-bugten. De 121 værelser og suiter er pænt indrettet med moderne faciliteter aircondition, tv, telefon, minibar, værdiboks og har balkon samt en fantastisk udsigt til stranden og havet. Hotellet har et bredt udvalg af restauranter, der serverer specialiteter fra flere forskellige køkkener samt barer, fitnesscenter, spa og en flot swimmingpool.
| |