|
Nedenfor kan du se et udvalg af Profil Rejsers hoteller i Hoi An. Vi har en bred vifte af hoteller i Vietnam! Kontakt en Asien-specialist og få hjælp til planlægningen af din rejse.
The Nam Hai *****
Et overdådigt luksusresort beliggende ved China Beach tæt på Hoi An. Resortet har 100 smukke villaer, hvoraf de 40 har egen pool. Hver især har egen have og udsigt over det Sydkinesiske Hav samt de nærliggende Cham øer. Villaerne er rummelige og virkelig smukt indrettet. Til rådighed for gæsterne er alle tænkelige moderne bekvemmeligheder, heriblandt fladskærms TV, trådløs internetadgang, minibar, espresso maskine, te-faciliteter og hårtørrer. Desuden tilbydes 24 timers roomservice. I pool villaerne bliver der kræset ekstra for gæsterne – de har egen butler, gratis vaskefaciliteter, gratis drikkevarer i villaen, morgenmad og limousinekørsel til områdets seværdigheder, resortet har desuden to restauranter, bar, spa, fitness, bibliotek, tennisbaner, badmintonbaner og flere swimmingpools. The Nam Hai er alt i alt et fantastisk ressort, som på alle måder forkæler alle ens sanser.
Victoria Hoi An Beach Resort and Spa ****
Et skønt familievenligt førsteklasseresort beliggende med udsigt ud over den private strand og med nem adgang til Hoi An. Resortet er bygget op som en lille, traditionel vietnamesisk fiskerlandsby med små gader, vandbassiner og med lertagshuse – alt med til at skabe en afslappende og imødekommende atmosfære. Alle 105 værelser har enten udsigt over havet eller floden, og er indrettet i japansk, klassisk fransk eller typisk vietnamesisk stil. De er alle udstyret med tv med internationale nyheds- og filmkanaler, telefon, værdiboks, minibar, kaffe/te-faciliteter, hårtørrer og aircondition. Desuden har hotellet restaurant, bar, en dejlig swimmingpool, børnepool, spa og massagecenter, tennisbane og fitnesscenter.
Pacific ***
Et centralt beliggende hotel i gåafstand til Hoi Ans gamle bydel og med nem adgang til Cua Dai-stranden. Hotellet har 100 værelser i 3 forskellige kategorier. Nogle værelser har udsigt over byen, andre over poolen og endnu andre har udsigt over poolen såvel som hotellets have. Værelserne er smagfuldt indrettet med alle tænkelige moderne bekvemmeligheder heriblandt satellit tv, gratis filmudvalg, telefon, minibar, kaffe/te-faciliteter, elektronisk værdiboks og hårtørrer. Desuden tilbyder hotellet en lang række faciliteter såsom restauranter, barer, fitnesscenter, skønhedssalon, limousineservice, cykeludlejning, swimmingpool, gratis internetadgang og gratis shuttlebus til og fra byen og stranden.
| |