Badeferie på Langkawi

12 dages enestående ferie, hvor shopping og badeferie er hovedingredienserne.

Kuala Lumpur står for shopping, god mad og masser kulturelle oplevelser. Langkawi for daseferie, frodig natur og smukke strande. I Kuala Lumpur kan du tage på shopping i de enorme indkøbscentre, pleje dine smagssanser med kulinariske underværker og gå på opdagelse i de forskellige bydele. Der er rigeligt med oplevelser til at udfylde nogle dages ophold i storbyen.

Længst nordpå ud for Malaysias vestkyst, blot få kilometer fra den thailandske grænse, ligger en af Malaysias smukkeste øer, Langkawi. Her kan du slappe af på de smukke hvide sandstrande under svajende palmer, mens du nyder udsigten til de små, ubeboede øer, der ligger rundt om Langkawi.

Får du trang til et afbræk fra strandlivet, er øen ikke større, end at du kan udforske det meste på et par dage. Så tag på opdagelse og se store vandfald, majestætiske ørne eller tag en sejltur ud i mangroven.

En populær udflugt tager dig med kabelbanen op på tagryggen af Gunung Mat Cincang, turen tager en halv times tid, så sæt dig tilbage og nyd udsigten. På toppen svæver Langkawi Sky Bridge mellem 2 bjergtoppe 700 meter over havets overflade, det er et imponerende syn og en oplevelse i særklasse.  







 
 

Nedenfor har vi sammensat et rejseforslag, som naturligvis kan tilpasses dine ønsker. Der findes mange spændende kombinationsmuligheder. Lad vores rejsespecialister hjælpe dig med at skræddersy drømmerejsen. 

 Pris pr. person v/2 personer fra kr. 10.495,-


Priseksemplet er ved afrejse i perioden 01.11.10 - 10.12.10 & 15.01.11 - 31.03.11.

Bemærk: Betal kr. 295,- ekstra pr. person og få havudsigt i en Superior Seaview Cabana

Prisen inkluderer:

  • Fly København - Langkawi via Kuala Lumpur t/r med Qatar Airlines & Malaysia Airlines
  • Lufthavnsskatter
  • 2 nætter i Kuala Lumpur på Fraser Place Kuala Lumpur
  • 7 nætter på Langkawi på Mutiara Bureau Bay Resort i Superior Gardenview Cabana 
  • Morgenmad  
  • Privat transport mellem lufthavne og hoteller 

Prisen inkluderer ikke:

  • Forplejning udover det nævnte og evt. rejseforsikring (kan tilkøbes)

Ønsker du mere komfort?
Du kan vælge at bo på et hotel af højere standard mod tillæg.

Vi tager forbehold for prisændringer som følge af ændrede kurser, lufthavnsskatter og olietillæg.

Kontakt en af vores eksperter i rejser til Asien, og få et uforpligtigende tilbud.

Tlf. 77 33 56 33

Email: asien@profilrejser.dk