|
5 dage/ 4 nætter
Rejsen tager udgangspunkt i det historiske nord, i byen Ayutthaya. Her ligger nogle af Thailands mest skattede templer, pagoder og buddhistiske helligdomme. På turen videre gøres stop ved den forhistoriske by Sukhothai, der ligger hen i ruiner.
På dag 3 går turen videre til Den Gyldne Trekant. Her viser naturen sig fra sin mest spektakulære side med høje bjerge og tæt jungle, som blandt andet opleves fra longtail-båd på Mekong-floden.
Inden hjemrejse går turen til Chiang Mai, hvor der er rig mulighed for at købe ægte thailandsk kunsthåndværk.
SE HELE PROGRAMMET
Pris pr. person fra kr. 4.595,-
Rundrejsen inkluderer:
- Afhentning på dit hotel i Bangkok
- Fly Chiang Mai - Bangkok e/v inkl. lufthavnsskat
- 4 overnatninger i Nordthailand
- Transport i bus og longtail-båd
- 4 x morgenmad og 5 x frokost på turen
- Lokal engelsktalende guide
Vi tager forbehold for eventuelle prisændringer som følge af ændrede valutakurser. |
Program
Afgang: Tirsdage Måltider: M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad
Dag 1: Bangkok - Ayuttaya - Lopburi - Phitsanulok (-, F, -) Afgang fra dit hotel i Bangkok tidligt om morgenen. Herfra går turen videre i bus til Bang Pa-In Summer Palace syd for Ayutthaya. Du sejler det sidste stykke til Ayutthaya, som er én Thailands tidligere hovedstæder. I området ses nogle af landets højest skattede templer, pagoder og imponerende buddhistiske helligdomme, bl.a. templerne Panangchoen og Yai Chaya Mongol og de gamle ruiner af Chai Wattanaram templet. Turen fortsætter til Lopburi, hvor du skal på byrundtur i en cykel rickshaw. Efter en frokost kører du det stykke til byen Phitsanulok for overnatning.
Dag 2: Phitsanulok - Sukhothai - Sri Satchanalai - Lampang (M, F, -) Efter et besøg ved Maha Dhat templet med buddha statuen Phra Buddha Jinaraj, er der afgang mod Sukhothai. Her ses de berømte ruiner fra tiden, da Sukhothai var Thailands hovedstad samt templet Sri Chum. Sukhothai er et fantastisk smukt område så der er bestemt noget at se frem til. Frokosten indtages i Sri Satchanalai, og derfra køres til Lampang, hvor en hestevogn bringer dig rundt i den gamle by. Undervejs ses bl.a. Baan Sao Nek, som er et 100 år gammelt teaktræhus, og dagen afsluttes med et besøg ved templet Don Tao. Overnatning i Lampang.
Dag 3: Lampang - Phayao - Chiang Rai (M, F, -) Formiddagen bruges hovedsageligt på at køre til Chiang Rai, men undervejs gøres et kort stop ved Thailands største naturlige sø, Phayao. Fremme i Chiang Rai, er det tid til frokost. Om eftermiddagen skal du fra Chiang Saen på en sejltur op ad Mekong-floden til Den gyldne Trekant - det berømte og berygtede område, hvor Thailand, Laos og Myanmar grænser op mod hinanden. Den gyldne Trekant byder på naturscenerier i særklasse med storslåede bjerglandskaber, tæt jungle og ikke mindst det særegne delta omkring den mægtige Mekong-flod. Dagen afrundes med besøg i den lille by Mai Sai på grænsen til Myanmar, inden der returneres til Chiang Rai for overnatning.
Dag 4: Chiang Rai - Chiang Mai (M, F, -) Fra morgenstunden går turen sydpå gennem et bjergrigt landskab til Chiang Mai. Her i Nordthailands hovedstad er der rige muligheder for at købe alskens kunsthåndværk som thaisilke, papir parasoller, lak-varer og træskærerarbejde. Frokosten serveres på en lokal restaurant, og om eftermiddagen besøges buddha templet Phrathat på bjergtoppen Doi Suthep, med en fantastisk udsigt over Chiang Mai. Overnatning i Chiang Mai.
Dag 5: Chiang Mai - Bangkok (M, F, -) Dagen begynder med et besøg i elefantlejren i Mae Saa, hvor der venter dig en stor oplevelse. Du overværer elefanterne muntre sig i floden og du ser dem opføre et "lille show", hvor de spiller fodbold, maler, trækker tømmer og i det hele taget underholder på den mest charmerende måde. Hvis tiden er til det er der mulighed for at komme ud at ride på elefanterne. At sidde højt til vejrs på disse store dyr er i sig selv en stor oplevelse. Frokosten indtages på en lokal restaurant, og der er tid til at se en lokal orkidefarm efterfølgende. Efter 5 oplevelsesrige dage flyver du tilbage til Bangkok om eftermiddagen.
| |