3 dage/2 nætter
Oplev Thailands bjergrige nordvestlige hjørne, som stadig er forholdsvis uberørt af turisme. På turen besøges flere forskellige stammelandsbyer, og du får et godt indblik deres liv og dagligdag. Du skal også ride på elefanter og sejle på bambus-tømmerflåde og lige meget hvor du vender dig, så beriges du med smukke udsigter til det bjergrige og frodige område.
SE HELE PROGRAMMET
Pris pr. person v/2 personer fra kr. 4.080,-
Rundrejsen inkluderer
- Afhentning på hotel i Chiang Mai
- 2 overnatninger som nævnt i dag-til-dag programmet. På Hmong Hilltribe Lodge (1 nat) er overnatning i værelse uden aircondition
- Transport i 4WD med aircondition
- 2 x morgenmad, 3 x frokost og 2 x middag på turen
- Udflugter og entréer som nævnt i programmet
- Lokal engelsktalende guide
Rundrejsen inkluderer ikke: - Fly Mae Hong Son – Chiang Mai
Vi tager forbehold for prisændringer som følge af ændrede valutakurser. |
Program
Afgang: Dagligt Måltider: M =Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad
Dag 1: Chiang Mai – Hmong Hill Tribe Lodge (-, F, A) Du bliver hentet på hotellet i Chiang Mai. Derefter starter turen med et besøg ved bjergtemplet Wat Phra Thad Doi Suthep, som er Chiang Mais mest berømte vartegn. Herefter fortsættes op ad bjerget forbi Phuping, Kongens vinterpalads, inden du ad jordveje når frem til Khun Chang Kien, hvor der er igangsat et kaffeforskningsprojekt. Desuden besøges den hvide Hmong stammelandsby Baan Khun Chang Kien. Herefter køres via Chiang Mai til Hmong Hilltribe Lodge, hvor frokosten serveres. Derefter er der en times vandretur gennem frugt- og grøntplantager til Hmong landsbyen Ban Nong Hoi Mai, hvor du kan opleve de lokale indbyggere og deres levevis. I bil fortsættes til Ban Nong Hoi Kao, hvor et projekt, igangsat af den thailandske konge, hjælper stammefolket med at dyrke frugt og grønt. Middag og overnatning på Hmong Hilltribe Lodge.
Dag 2: Hmong Hill Tribe Lodge – Soppong – Mae Hong Son (M, F, A) Efter morgenmaden køres sydpå til Mork Fah vandfaldet. Efter en kort vandretur gennem jungletætte dale er du fremme ved vandfaldet og et forfriskende dyp i "poolen". Herefter fortsætter turen vestpå ad bjergveje med smukke udsigter. Frokost på en lokal restaurant. Fortsæt til Soppong, hvor du til fods og på bambus-tømmerflåde skal udforske grotterne ved Tham Lod. Herfra køres langs høje bjergrygge til et landsbytempel. Undervejs passeres Lahu landsbyen Ya Pa Nae, Shan landsbyen Mae La Na og afslutningsvis Mae Hong Son. Middag og overnatning på Fern Resort i Mae Hong Son.
Dag 3: Mae Hong Son (M, F, -) Fra morgenstunden besøges byens travle marked. Efter morgenmad på resortet besøges en elefantlejr efterfulgt af en 45 minutters ridetur gennem junglen og over Pai floden. Med longtail-båd fortsættes ad den smukke Pai flod til Karen-landsbyen tæt på grænsen til Myanmar, hvor du skal se de karakteristiske langhalsede "giraf-kvinder". Tilbage i Mae Hong Son serveres frokost på en lokal restaurant. Efterfølgende kan du udforske den charmerende lille by og dens burmesiske tempel Wat Doi Kong Mo, inden der er transport til Mae Hong Son lufthavn.
| |