Rejser til Thailand, USA og resten af verden >
Asien >
Thailand >
Rejser til Thailand >
Bryllupsrejse og forkælelse i Sydthailand
Nyd bryllupsrejsen på to skønne øer i Sydthailand hvor I forkæles i romantiske og smukke omgivelser.
Først bor I på Phuket på det skønne resort, The Surin, beliggende ved en idyllisk lille strand lidt nord for Patong. Hotellet er helt nyrenoveret og her får I luksus i smukke omgivelser. Derefter går turen med speedbåd til den uspolerede ø, Koh Racha Yai, med frodig natur, skyggefulde palmelunde, isolerede små hvide strande og et charmerende lokalliv. Her skal I nyde dejlige dage på The Racha – et romantisk hideaway og medlem af prestigefulde Small Luxury Hotels of the World.
Jeres første honeymoon dage tilbringes på det eksklusive bungalow-resort, The Surin. Hotellet har en skøn ugeneret beliggenhed i tropiske omgivelser, og der er kun 10 min. kørsel til Patong med et stort udbud af shopping, restauranter og barer. The Surin ligger direkte ved den 250 meter lange og smukke Pansea strand, som mange anser for at være én af de smukkeste på øen. Stranden er afskærmet af smukke klippeformationer, og kun gæster fra The Surin og ét andet hotel har adgang dertil. På The Surin bydes I velkommen med frugt og blomster på værelset, ligesom I får en flaske vin samt 50 minutters spa-behandling for 2 personer.
Fra Phuket er der kun en halv times sejltur i speedbåd til Koh Racha Yai og det skønne resort, The Racha. Nyd udsigten fra resortets swimmingpool til den hvide sandstrand indrammet af forrevne klippeformationer og bugten, der lokker med rigtig fine snorkelmuligheder. Bag poolen danner de hvide villaer en smuk kontrast til de grønne palmelunde. Forkæl jer selv i det dejlige Anumba Spa og nyd hotellets høje kvalitet og thailandske omsorgsfulde service. The Racha udgør den perfekte ramme for en uforglemmelig bryllupsrejse, og I modtages naturligvis med vin på værelset.
Du flyver med:


Nedenfor har vi sammensat et rejseforslag som kan tilpasses dine ønsker. Der findes masser af spændende kombinationsmuligheder. Lad vores rejsespecialister hjælpe med at skræddersy netop jeres drømmerejse.
Pris pr. person v/2 voksne fra
kr. 16.450,-
Prisen gælder ved rejse 01.02.12 - 30.04.12. Kontakt os for priser i andre perioder.
Prisen inkluderer:
- Fly København – Phuket t/r med Thai Airways
- 5 nætter på The Surin i Hill Cottage
- Frugt og blomster på værelset, 1 flaske vin, 50 min. spa-behandling for 2 personer på The Surin
- 7 nætter på Koh Racha Yai på The Racha i Deluxe Villa
- En flaske vin på The Racha
- Morgenmad under hele opholdet
- Alle bil- og bådtransporter mellem lufthavn, havn og hoteller
- Lufthavnskatter
Prisen inkluderer ikke:
Forplejning udover morgenmad og evt. rejseforsikring (kan tilkøbes).
Vil I bo bedre?:
I kan naturligvis bo bedre på begge hoteller - venligst kontakt os for et tilbud.
Vi tager forbehold for prisændringer som følge af ændrede kurser, lufthavnsskatter og olietillæg.
Vi tager forbehold for prisændringer som følge af kurser, lufthavnsskatter og olietillæg.