|
Nedenfor kan du se et udvalg af de udflugter som Profil Rejser tilbyder i Phuket. Kontakt en af vores Thailand specialister, hvis du har andre ønsker eller gerne vil have hjælp til planlægningen af din rejse!
4 in 1 Safari
I firehjulstrækker går turen til Siam Safaris elefantlejr i Chalong-højlandet. Efter ca. 30 minutters elefantridning informeres du om Siam Safaris elefantbevaringsprojekt. Mød de unge elefanter, se hvordan de trænes og prøv at fodre dem med bananer. Derefter besøger du en lokal familie, som viser hvordan en solid omgang thai junglekarry tilberedes. Næste stop på turen er en gummiplantage, hvor du lærer lidt om produktionen af gummi. Bagefter er det tid til at opleve hvordan aber trænes til at hente kokosnødder efterfulgt af en tur i en traditionel oksekærre. Turens sidste aktivitet er en sejltur på et traditionelt skib, som sejler dig gennem Chalong-bugten frem til øen Lone. Her afrundes med en lækker frokostbuffet på båden med et godt udvalg af traditionelle thai-retter. Transport tilbage til hotellet efter en aktiv og lærerig dag.
Varighed: 6 timer Afgang: Kl. 8.00 dagligt Pris pr. person fra kr. 350,-
Øen Koh Noi ligger i Phang Nga bugten, og selvom øen kun ligger 1 times sejlads fra Phuket, føles det som om du er over 1000 kilometer væk. Der er ingen barer eller store hoteller, kun en håndfuld bungalower ved Andaman havet. Den traditionelle livstil på Koh Yao Noi er bevaret. Vejene slanger sig gennem rismarker og fiskelandsbyer og fører ud til isolerede strande. Den bedste måde at opleve denne uspolerede ø på, er på cykel. Du hentes på dit hotel og køres til den nordlige del af øen. Efter en kort instruktion om ruter og sikkerhed cykler du 6 kilometer til den nordøstlige del af Phuket. Her tager du cyklen med ombord på den lokale færge til Yao Noi. Cykelturen på Yao Noi starter på den nordvestlige del af øen, hvor fiskerlandsbyer og isolerede strande passeres. Der er flere fotostop undervejs, og guiden giver løbende informationer om de lokales liv. Efter en frokost på en lokal restaurant, er det tid til at slappe af på stranden. Herefter cykles tilbage til molen, hvor du når færgen tilbage til Phuket og køres til dit hotel.
Varighed: 9 timer
Afgang: Kl. 08.00 tirsdage og fredage
Bemærk: Frokost er inkluderet
Pris pr. person fra kr. 610,-
Transport fra dit hotel til Laem Maprao bugten, hvor dagens sejltur starter. Du går ombord på June Bahtra, en traditionel kinesisk junke med plads til 20 passagerer. Nyd en dejlig dag ombord på det smukke skib imens du sejler i den fantastiske Nga-bugt med maleriske klippeformationer og øer. Læn dig tilbage i de bløde puder på dækket og nyd den blide brise. Ved ankomsten til James Bond Island fortsætter turen i en long-tail båd til Sea Gypsy-landsbyen, mangrovedeltaet og Grotto hulen. Tilbage på June Bahtra nydes en lækker thai frokostbuffet. Sidst på eftermiddagen sejles tilbage til Phuket, og turen slutter tilbage på dit hotel.
Varighed: 11 timer
Afgang: Kl. 7.00 dagligt Bemærk: Frokost er inkluderet
Pris pr. person fra kr. 625,-
Phang Nga by Speed Boat
Afhentning på dit hotel i Phuket for transport til Boat Lagoon Pier. Herfra starter sejlturen til Phang Nga-bugten med de enestående landskaber i Phang Nga og på Panak og Hong øerne. Undervejs besøges Tapu Island, som man kan undre sig over stadig eksisterer, når det nu lykkedes James Bond at sprænge det hemmelige solvåben gemt i øens indre. Sejlturen fortsætter til Ping Kan Island der har sit navn efter dens særprægede konstellation af en 50 meter høj glat klippebjælke, der hviler på de andre klipper. Udforsk mangrovesumpen og besøg de to huler Lod Noi og Lod Yai, med deres fantastiske drypstene. Nyd en dejlig frokost i Panyi - en muslimsk landsby bygget på pæle over havet, og med omkring 400 huse, restauranter og små butikker. Efter frokost er der afsat tid til at nyde landsbyen og shoppe. Fortsæt i speedbåd til Khai Nai Island, hvor du kan snorkle, svømme eller bare slappe af på stranden. Sidst på eftermiddagen sejles tilbage til Boat Lagoon Pier, hvorfra du kører tilbage til dit hotel.
Varighed: Ca. 9 timer Afgang: Kl. 08.00 tirsdage, torsdage og lørdage i perioden november - maj. Fra juni til oktober er der kun afgange tirsdage og lørdage Bemærk: Frokost er inkluderet Pris pr. person fra kr. 645,-
Phi Phi Islands by Speed Boat
Du bliver hentet på dit hotel og kørt til Boat Lagoon Marina hvor båden til Phi Phi øerne afgår kl. 09.00. På sejlturen serveres kaffe, te og sodavand. Første stop på turen er øen Phi Phi Ley og den fantastiske Maya-bugt, hvor scener af filmen "The Beach" blev optaget. Oplev Phi Leh Cove og Lho Sa Mah bugten, hvor du kan vandre ind på øen, svømme eller snorkle. Fortsæt til "Vikingegrotten" hvor svalereder indsamles til brug i den berømte "fugleredesuppe". Besøg Ton Sai Bay, fortsæt til Khai Nai Island og nyd en lækker frokost på en strandrestaurant. Efterfølgende er der tid til at solbade og svømme. Klokken 16.00 sejles tilbage til Phuket i speedbåd, og herfra køres du til dit hotel. Varighed: 9 timer Afgang: Kl. 08.00 dagligt Bemærk: Frokost er inkluderet Pris pr. person fra kr. 645,-
Similan Islands
Similan-øerne er særligt populære dykkere på grund af det smaragdgrønne vand og det betagende liv, der udspilles under havoverfladen. Men øerne byder også på fantastiske sandstrande omgivet af granitklipper, hvor du kan svømme og snorkle blandt de farvestrålende fisk. Sejlturen fra Phuket til Similan-øerne foregår i speedbåd. Følgende øer besøges på turen: Koh Bangu (ø nr. 9) med dens stor granitkampesten.Koh Similan (ø nr. 8) hvor du kan snorkle blandt store fiskestimer. Koh Payu (ø nr. 7) og Koh Miang (ø nr. 4), hvor nationalparkens hovedkvarter ligger. Når du ankommer hertil serveres en let frokost og bagefter er det tid til at slappe af på den hvide sandstrand, svømme, snorkle eller gå en tur på øen. Cirka klokken 14.45 sejler speedbåden tilbage til Phuket og du køres tilbage til dit hotel. Varighed: Ca. 10 timer Afgang: Kl. 07.00 onsdage, fredage og søndage Bemærk: Frokost er inkluderet Pris pr. person fra kr. 780,-
Sunset Dinner Cruise by June Bahtra
Ved 16-tiden bliver du hentet på dit hotel og kørt til Leam Prao molen. Her går du ombord på den smukke, traditionelle kinesisk junke, June Bahtra. Mens solens sidste stråler reflekteres i havet kan du nyde den smukke solnedgang over Phang Nga bugten. Nyd den fredfyldte stemning og den kølige aftenluft mens der serveres en dejlig 5-retters buffet med thailandske specialiteter. Du er tilbage på dit hotel ved 21.30- tiden efter en dejlig aften.
Varighed: Ca. 5½ time
Afgang: Kl. 17.00 onsdage og lørdage
Bemærk: Aftensmad og drikkevarer er inkluderet Pris pr. person fra kr. 385,-
Explore Phuket on Bicycle
Oplev Phuket Island på en mountainbike! Denne tur er for de aktive, der ønsker at besøge steder, som endnu ikke er en del af de gængse udflugtsprogrammer. Følgende er et eksempel på ruten, men program og tidspunkter kan ændres afhængig af vejrforholdene og deltagernes "cykle-niveau". Du bliver hentet på dit hotel og kørt til den nordlige del af øen, hvor cykeleventyret starter. Først cykles på den nordøstlige del af Phuket på stier og veje, forbi idylliske gummiplantager, smukke dale og små landsbyer. Undervejs udpeger guiden lokale planter og steder af interesse. Kør ad stille grusveje hvor du kan nyde den smukke natur og den lokale kultur på tæt hold. Gør stop ved en lokal kaffebar for en kop af den lokale kaffe og en snack. Den velfortjente thailandske frokost (ikke for krydret) indtages på en lokal restaurant. Herefter køres cyklerne og deltagerne til den sydlige del af Phuket og næste del af cykeludflugten. På denne smukke del af øen cykles bl.a. igennem kokosplantager og der gøres stop ved et af øens mest berømte templer. Turen slutter ved Nai Harn-bugten med mulighed for at tage en forfriskende dukkert, før der er transport tilbage til dit hotel.
Varighed: Ca. 9 timer Afgang: Kl. 9.00 onsdage og lørdage Bemærk: Frokost er inkluderet Pris pr. person fra kr. 470,-
Phuket Island Discovery by air-conditioned Land Rover
Gå ikke glip af denne uforglemmelig dag i airconditioneret 4WD, hvor du ser nogle af Phukets mest naturskønne steder og oplever den lokale kultur. Besøg en gummiplantage og Phuket Rubber Research Center og hør om hvordan gummi tappes og behandles. Tag på en kort vandretur i Ton Sai National Park og hør om den lokale flora og fauna. Se hvordan trænede aber plukker kokosnødder. Naturligvis ser du også nogle af Phukets smukke og mest uberørte strande. Turen starter og slutter på dit hotel.
Varighed: Ca. 8½ time Afgang: Kl. 8.00 dagligt Bemærk: Frokost er inkluderet Pris pr. person fra kr. 410,-
| |