Rejser til Thailand, USA og resten af verden >
Asien >
Thailand >
Rejsemål >
Krabi >
Udvalgte hoteller i Krabi >
Centara Grand Beach Resort & Villas *****

Et elegant resort med en afslappet atmosfære. Beliggende i egen lille bugt, kun tilgængelig med båd fra Ao Nang-stranden (ca. 10 min. sejlads). Rammerne er de smukkest tænkelige; på tre sider rejser de maleriske kalkstensklipper sig lodret, og foran ligger den 500 meter lange hvide strand og det blå hav. 192 store, smagfuldt indrettede værelser (min. 77 m2), hvoraf de fleste ligger i to- treetages villaer op ad en stejl skråning; en elbil bringer dig til og fra værelset, hvis du ønsker det. Både værelser og villaer har alle tænkelige faciliteter og en dejlig, stor møbleret balkon/terrasse med sidde- og spiseområder med delvis havudsigt. Hotellet har tre restauranter, to barer, roomservice, bibliotek, spa, skønhedssalon, fitnesscenter, børneklub, lille butiksarkade, vandsportsfaciliteter og dejligt poolområde med stor børnepool ved stranden. Gæster kan gratis benytte hotellets båd, der sejler til og fra Ao Nang-stranden flere gange dagligt.
Læs mere om Krabi
Se flere hoteller i Thailand
Se rejseforslag til Thailand
Se online rejsetilbud til Thailand