|
Nedenfor ser du en af Profil Rejsers udflugter på Koh Lanta. Prisen er baseret på fælles transport med andre gæster, men mod tillæg kan de fleste udflugter også gennemføres på privat basis og på andre dage. Kontakt en af vores Thailand specialister hvis du har andre ønsker!
SE THAILAND TILBUD
SE RUNDREJSER I THAILAND
Unknown Lanta
Dagen tilbringes på den østlige del af øen, som er det mest uberørte område. Her ligger en af Thailands største rejefarme, og det er også her at du i landsbyen Thung Yee Pheng skal besøge en lokal familie, der arbejder i gummi industrien. Herpå følger en fantastisk bådtur gennem mangroveskoven med besøg på nogle af områdets små øer. Så er det tid at besøge øens største tempel, hvor du kan møde munkene og lære mere om deres livsstil. Frokosten indtages på en lokal restaurant i Lanta Old Town, en lille landsby hvor den gamle stil er bevaret og det kinesiske islæt er tydeligt. I en havsigøjner-landsby kan du opleve en kultur, som er bevaret igennem århundreder. Her taler indbyggerne deres helt eget sprog og bor endnu i de typiske pælehuse. Om eftermiddagen returneres til dit hotel.
Varighed: Ca. 6 1/2 time
Afgang: Kl. 08.30 tirsdage og fredage
Bemærk: Frokost er inkluderet Pris pr. person fra kr. 315,-
Mangrove tour by long-tail boat
Tag med på denne spændende tur til et sumpområde med mangroveskov på østsiden af øen, i området mellem Ko Lanta Yai og Ko Lanta Noi. Sejlturen gennem mangroveområdet foregår i longtailbåd, og du får mulighed for at opleve dyrelivet med bl.a. aber og rovfugle i området.
Varighed: Ca. 2 timer Afgang: Kl. 10.00 dagligt Bemærk: Frokost er ikke inkluderet Pris pr. person fra kr. 140,-
Kayaking at Talabeng Island
Oplev øen Talabeng, som er kendt for sine fantastiske huler og klippeformationer. I et roligt tempo udforskes området i kajak, og du besøger bl.a. den smukke ø, Bu Bu. Som dagens højdepunkt udforskes Talabeng grotten. Picnic-frokost serveres på Talabeng Island, og der er også tid til flere svømmeture i løbet af dagen.
Varighed: Ca. 6-7 timer Afgang: Kl. 08.30 dagligt Bemærk: Frokost er inkluderet Pris pr. person fra kr. 315,-
Phi Phi Island (from Koh Lanta)
Koh Phi Phi ligger kun 40 minutters speedbåds sejlads fra Koh Lanta. Denne smukke ø har meget at byde på, og på turen besøger du fantastiske strande og snorkelsteder, bl.a. Maya Bay, hvor filmen 'The Beach' blev filmet. Oplev skønheden på Phi Phi Don og få et par timer på egen hånd i øens hovedby, inden du om eftermiddag bliver sejlet tilbage til Koh Lanta og kørt til hotellet. Varighed: Ca. 8 timer Afgang: Kl. 08.15-9.00 onsdage, fredage og søndage Bemærk: Frokost er inkluderet Pris pr. person fra kr. 365,-
| |