|
I Malaysia findes noget af verdens ældste regnskov. Taman Negara nationalpark ligger i hjertet af den 130 millioner urgamle regnskov som dækker et areal på 4.343 km², og er hjemsted for den frodige regnskov, de brusende og fiskerige floder, vandfald, bjergformationer mørke grotter med flagermus samt et væld af eksotiske planter og dyr.
I regnskoven foregår en stor del af livet i trækronerne, hvor det vrimler med fugle, insekter og aber. Derfor er der spændt hængebroer ud mellem træerne, højt hævet over jorden, så du som gæst kan komme tæt på.
Transporten rundt i parken foregår til fods ad de afmærkede junglestier eller med små motortræbåde ad floderne. Er du først rejst til Malaysia, så gå ikke glip af denne unikke mulighed for at komme helt tæt på denne fabelagtige naturoplevelse.
LÆS MERE OM MALAYSIA
Hotel i Taman Negara
Nedenfor kan du se et eksempel på en af vores hoteller på Taman Negara.
Mutiara Taman Negara **+
Et miljøvenligt junglehotel som ligger i verdens ældste regnskov og nationalparken Taman Negara. De rustikke bungalows er bygget med brug af naturens materialer, er enkelt indrettet holdt i mørke farver og med aircondition, loftvifte, badeværelse med koldt og varmt vand, kaffe/te faciliteter, køleskab samt balkon med udsigt til floden eller junglen. De fleste værelseskategorier er uden tv for at mindske støjen, og samtidig er vinduerne camouflerede for at genere dyrene mindst muligt. Hotellets restaurant byder på lækkerier fra det malaysiske og det internationale køkken og har desuden en hyggelig bar. Hotellets personale er behjælpelig med at arrangere forskellige aktiviteter og vandreture i regnskoven. |
| |