|
Længst nordpå, ud for vestkysten og blot få kilometer fra den thailandske grænse, ligger øen Langkawi med mange, dejlige strande. Her kan du slappe af under palmerne, mens du nyder udsigten til de små, ubeboede øer, der ligger rundt om Langkawi.
Og under havets overflade kan du møde en verden af tropiske fisk, farver og koraller, som kan få selv den mest rutinerede dykker til at snappe efter vejret.
Den bedste årstid at besøge Langkawi er fra oktober til marts.
SE UDFLUGTER
Hoteller på Langkawi
The Datai *****
Særdeles charmerende hotel som får vores varmeste anbefalinger. Det er imponerende og luksuriøst og med en beliggenhed midt i regnskoven. Et hotel for den kræsne gæst som ønsker at bo midt i naturen. Alt er smagfuldt indrettet, og du oplever hurtigt en ro i sjælen. De rummelige og meget smukke værelser er elegant møbleret og har separat omklædningsværelse/garderobe, eksklusivt badeværelse, aircondition, fladskærmstv, dvd/cd afspiller, telefon, internetadgang, hårtørrer, minibar, værdiboks, samt balkon med udsigt direkte til naturen. Hotellets restauranter byder på kulinariske oplevelser fra både det thailandske, malaysiske og det internationale køkken. Desuden en lækker cocktaillounge, to swimmingpools hvoraf den ene kun er for gæster over 16 år, dejligt spacenter med en smuk beliggenhed nede i jungledalen, moderne fitnesscenter, tennis, vandreture, vandsportsaktiviteter hvoraf de fleste er gratis samt en fantastisk flot golfbane. |
Tanjung Rhu Resort *****
Oplev paradis på dette luksuriøse førsteklassehotel, beliggende i charmerende og fascinerende omgivelser ved den funklende strand. Nyd livet og bliv forkælet i denne lækre oase. Hvis du ønsker andet end afslapning byder resortet på en række aktiviteter, så du kan udforske den skønne natur. 136 store værelser (min. 50 m2) holdt i smukke afstemte naturfarver der signalerer afslappet elegance. Alle har aircondition, fladskærmstv, dvd/cd afspiller, hårtørrer, stort lækkert badekar samt separat "rainforest" brusebad. Hotellet har flere spændende restauranter der byder på gastronomiske oplevelser, bar, to swimmingpools, bibliotek med cd/dvd udlån, JivaRhu spa og fitnesscenter. Øvrige aktiviteter tæller tennis, golf i omegnen, vandreture og flere vandsportsaktiviteter. |
Pelangi Beach Resort & Spa ****
Dejligt førsteklassehotel med en fantastisk atmosfære beliggende kun ti minutters kørsel fra lufthavnen i grønne, tropiske omgivelser lige ned til strand og hav. Værelserne er smukt indrettet i malajstil og har udsigt til enten haven, havet, søen eller en af de to store swimmingpools. De har mange moderne faciliteter såsom aircondition, tv, telefon, minibar, værdiboks, hårtørrer og kaffe/te faciliteter samt privat balkon eller terrasse. Hotellet har tre restauranter, hvor du på den ene kan indtage måltiderne med fødderne i sandet samt bar, spa, tennis, volleyball, squash og mange vandsportsaktiviteter hvoraf de fleste er gratis. Desuden butikker, frisør og skønhedssalon.
|
The Frangipani Langkawi ***
Et rigtig hyggeligt hotel med en dejlig afslappet atmosfære og et højt serviceniveau. Ligger 15 min. fra lufthavnen ved en 400 meter lang hvid sandstrand i en stor tropisk have. De 139 pæne lyse værelser har alle aircondition, loftvifte, tv, telefon, hårtørrer og terrasse eller balkon. Hotellet har flere gode restauranter, bar, dejlig swimmingpool med poolbar, massage- og spacenter samt masser af vandsportsaktiviteter. |
| |