|
7 dage/6 nætter med engelsktalende guide
Er du eventyrlysten så tag med på denne fantastiske safari cruise. Turen afgår fra Bali og der sejles forbi flere større og mindre eksotiske trope øer for til sidst at nå frem til den berygtede Komodo Island. Der gøres flere stop undervejs, hvor du dels kan få en tiltrængt dukkert, snorkle i det turkisblå hav blandt regnbuefarvede fisk og koraller samt opleve den frygtløse Komodo varan på deres egen ø Komodo Island. Vi garanterer dig store oplevelser.
SE HELE PROGRAMMET

 |
Pris pr. person v/2 personer i Deluxe Cabin fra kr. 10.860.- Pris pr. person v/2 personer i Deck Stateroom fra kr. 11.995,- | Prisen er gyldig for afrejse fra 01.04.11 - 31.03.12.
Rundrejsen inkluderer: - Overnatninger ifølge program inkl. helpension
- Te/kaffe, kildevand, eftermiddagssnack
- Udflugter med guide når du er på land
- Lokal engelsktalende guide
- Lokal engelsktalende dykkerguide (såfremt der på forhånd er bestilt minimum 2 dyk)
- Ulykkesforsikring
- Brug af snorkel og fiskeudstyr
- Havnegebyr
- Skatter
- Transport til og fra lufthavn/samt størrer hoteller i Sanur, Kuta, Seminyak, Jimbaran, Tanjung Benoa og Nusa Dua
Rundrejsen inkluderer ikke:
- International flybillet t/r mellem Danmark og Indonesien, Indonesiske visum ved ophold op til 30 dage (USD 25), Rejseforsikring (kan tilkøbes), drikkevarer, souvenirs samt drikkepenge o.l.
Bemærk: Afrejse hver søndag | Program
Dag 1: Benoa; Bali - Labuan Amuk - Teluk Nara Bay (F,A) Afhentning på dit hotel og derefter transport til Benoa Harbour med afgang kl. 9:00. Der vil blive serveret velkomst drink og kahytterne tildeles inden afgang mod Labuhan Amuk, hvor du får tid til at dyrke diverse vandsportsaktiviteter såsom snorkling eller dykning. Om eftermiddagen er der afgang mod Teluk Nara i Nara bugten ved Lombok. (Mulighed for 1 dyk)
Dag 2: Teluk Nara Bay, Lombok - Satonda Island (M,F,A) Mens solen stiger op over Mount Rinjani kastes anker i Nara bugten på den nordvestlige side af Lombok. Efter morgenmaden går du fra borde og første stop er den tropiske regnskov ved Pusuk, hvor du kan fodre aber, og hvis vejret tillader det, nyde en fantastisk udsigt over den omkringliggende jungle og Gili-øerne. Herefter fortsættes til det lokale marked i Gunung Sari. I nærheden findes en kæmpe produktion af bambuskunsthåndværk, hvor du får mulighed for at overvære processerne og teknikkerne, der sikrer at produkterne bliver af en sådan kvalitet at det kan eksporteres. Dernæst skal du besøge Lingsar templet, et unikt sted, der dateres tilbage til år 1714 og som er helligt for både hinduer og muslimer. I Banyumulek skal du se, hvordan de lokale laver flotte lerpotter. Ad kystvejen tilbage til båden køres via Senggigi, som er en af de mest kendte turistbyer på Lombok og der gøres stop ved Malibu, hvorfra du får den allerbedste udsigt over Gili øerne og er vejret klart, kan du endda se Bali. Mens frokosten serveres trækkes ankeret ombord og kursen sættes mod Satonda. (Mulighed for 1-2 dyk)
Dag 3: Satonda Island, Sumbawa - Komodo Island (M,F,A) I den tidlige morgenstund ankommer du til Satonda, en ubeboet ø som adskilles fra Tambora vulkanen på Sumbawa hovedlandet af et smalt stræde. Du vil opleve, at selve øen Satonda også er en lille vulkan og at det saltrige søområde er dens krater. Her får du nu mulighed for at svømme, snorkle eller dykke. Om eftermiddagen sættes kursen mod Komodo. (Mulighed for 1-2 dyk)
Dag 4: Komodo National Park - Pink Beach Bima (M,F,A) Allerede fra morgenstunden forlader du båden og ledsages af en park ranger for at finde det perfekte sted, hvor du bedst kan iagttage den smukke Komodo Island og den berømte Komodovaran. Herefter er tiden inde til dagdriveri på den smukke "Red Beach". Der er selvfølgelig også mulighed for at snorkle. Om eftermiddagen er der afgang fra Komodo Island og sejlturen fortsætter mod Bima. (Mulighed for 1-2 dyk)
Dag 5: Bima, Sumbawa -Moyo Island (M,F,A) Velkommen til Bima - endnu et sted i hjertet af det østlige Sumbawa. Morgenen bruges på at udforske byen og højlandet Donggo vest for Bima bugten. Ved frokost tid lettes anker og Bima bugten forlades. Turen går nu vest på til Moyo Island.
Dag 6: Moyo Island, Sumbawa - Gili Island (M,F,A) Tidlig ankomst til Moyo Island – en lille ø nord for Sumbawa med et uovertruffent dyre- og marine reservat. Der gøres stop ved èt af de mange snorkel steder på øens vestkyst, og du kan gå i land og besøge den lille landsby Labuan Haji. Sidst på eftermiddagen går turen tilbage mod Gili-øerne. (Mulighed for 1 dyk)
Dag 7: Gili Island - Turtle Island - Bali (M,F) Stå tidligt op og se solopgang over Rinjani. Efter morgenmad er det tid til at tage afsked med de små Gili-øer og sejle mod Bali. På vejen sejles forbi Pulau Serangan bedre kendt som Turtle Island island. Ved lavvande er der mulighed for at gøre stop på øen og se deres rehabiliteringscenter for skildpadder. Der er ankomst til Benoa Harbour ved 12-tiden og derefter transporteres du til dit hotel.
Bemærk: Der kan forekomme enkelte ændringer i programmet afhængig af seværdighedernes åbningstider!
Måltider: M = morgenmad, F = frokost, A = aftensmad
| |