Udflugter i Sabah

Nedenfor kan du se et lille udvalg af Profil Rejsers udflugter i Sabah. Kontakt en Asienspecialist for yderligere information og hjælp til planlægningen af din rejse!

Gaya Island Rainforest Walk

Fra havnen i Kota Kinabalu venter en lille sejltur på 30 minutter ud til Gaya Island – en af de smukkeste øer i bugten. Dagen starter med en lille vandretur af junglestier gennem regnskoven. Undervejs vil guiden fortælle om skovens unikke ”apotek” i form af planter og træer som de lokale den dag i dag bruger til at kurere sig selv med samt om mangroveskovens spændende økosystem. Derfra sejles til Manukan Island hvor frokosten nydes. Efter frokost er der tid til at svømme og snorkle eller blot dase i solen. Husk at medbringe: håndklæde, solhat, gummisko, myggespray, vandflaske, badetøj og solcreme. Desuden maske og snorkel hvis du ønsker at snorkle dog kan det også lejes på øen.

Varighed: 6 timer
Afgang: Dagligt kl. 09.00
Pris pr. person v/2 personer fra kr. 430,-


Kota Kinabalu Hightlights

Denne tur byder først på et besøg til Signal Hill, hvorfra du kan nyde udsigten over byen, Tunku Abdul Rahman Park som består at 5 små koraløer samt Atkinson Clock Tower. Herefter fortsætter turen gennem det maleriske Likas-vådområde til Tun Mustapha-bygningen (tidligere Sabah Foundation) og University Malaysia Sabah. Desuden besøges Sabah Museums unikke kulturarv og det lokale farverige marked.

Varighed: 3 timer
Afgang: Dagligt kl. 09.00 & 14.00
Pris pr. person v/2 personer fra kr. 205,-


Manukan Coral Island

Brug dagen på sol, strand og hav på koraløen Manukan Island. Turen afgår fra havnen i Kota Kinabalu om morgenen ud til Manukan Island som er den 2. største ø af de 5 i Tunku Abdul Rahman Park. Det tager ca. 20 minutter at sejle derud. Her kan du slappe af på stranden, snorkle i det krystalklare hav blandt koralrev og regnbuefarvede fisk eller udforske øens junglestier på egen hånd, hvor du kan være heldig, at se aber, kæmpefirben eller næsehornsfugle som alle lever på øen.
Frokost er inkluderet og indtages ved middagstid. Omkring kl. 15. returnerer du til Kota Kinabalu.
Husk at medbringe: håndklæde, badetøj, solcreme og evt. en solhat. Desuden maske og snorkel hvis du ønsker at snorkle, dog kan det også lejes på øen.

Varighed: 6 timer
Afgang: Dagligt kl. 09.00
Pris pr. person v/2 personer fra kr. 310,-



Kontakt en af vores eksperter i rejser til Asien, og få et uforpligtigende tilbud.

Tlf. 77 33 56 33

Email: asien@profilrejser.dk

$name

Profil Rejser på Facebook

Tilbud til spotpriser, arrangementer m.m.

Følg os på facebook

Profil Rejser har vundet Danish Travel Award 9 gange

Profil Rejser er kåret som "Danmarks bedste Rejsearrangør" 9 gange ved Danish Travel Awards