|
Program
11 dage/10 nætter
Dag 1 Danmark – Johannesburg Afrejse fra Danmark med kurs mod det afrikanske kontinent.
Dag 2 Johannesburg - Victoria Falls Ankomst ved middagstid til Victoria Falls Lufthavn, hvor vi bliver hentet og kørt til hotellet. Om eftermiddagen tager vi på en guidet tur ved vandfaldene. De lokale kalder Victoria-vandfaldene for ’Musi-o-tunya’, som betyder røgen der tordner. Man forstår godt hvorfor, når man hører den drønende lyd af de kæmpemæssige vandmassers fald. Bagefter tager vi på en sejltur på Zambesifloden i solnedgangen. Overnatning på The Kingdom Hotel, som ligger inde i selve nationalparken og har masser af muligheder for underholdning.
Dag 3 Victoria Falls Hele dagen er til fri disposition til at slappe af eller benytte sig af det væld af aktiviteter, der er mulige ved Victoria Falls. Der er mulighed for bl.a. helikopterture over vandfaldene, safari på elefantryg, gåture med løver og meget andet. Vi anbefaler, at disse aktiviteter bestilles på forhånd. Om aftenen spiser alle i den lille gruppe middag sammen på Boma restaurant.
Dag 4 Victoria Falls – Hwange National Park Vi rejser nu mod syd til Hwange nationalpark nær grænsen til Botswana, og allerede om eftermiddagen tager vi på ’game drive’ i parken. Hwange er Zimbabwes flagskib. Det tørre sand fra Kalahariørkenen huser her savanner, skove af teaktræ og åbne græssletter. Her finder man alle de dyr, som hjertet begærer at se: Den lynhurtige gepard, den sjældne brune hyæne, en af Afrikas største populationer af sabelantiloper og elefanter, vilde hunde og masser af løver. Faktisk findes der over 100 forskellige arter af pattedyr og 400 forskellige fuglearter i dette reservat. Vi har derfor alle muligheder for fantastiske vildtoplevelser om eftermiddagen. Vi overnatter i en privat teltlejr i store safaritelte med eget bad/toilet.
Dag 5 & 6 Hwange National Park To hele dage med store safarioplevelser i Hwange.
Dag 7 Hwange National Park – Matopos National Park Vi kører nu længere mod sydøst til Bulawayo området og den smukke Matopos National Park. Om eftermiddagen går vi på opdagelse i den pittoreske park enten i bilen eller til fods. Vi overnatter på den specielle Big Cave Lodge, hvor værelserne er formet som et A, og fra lodgen er der en fantastisk udsigt over den enestående nationalpark.
Dag 8 Matopos National Park En hel dag til at udforske Matobo National Park, der med sine store granitsten er en helt særlig oplevelse. Her kan vi være heldige at møde det sjældne udrydningstruede sorte næsehorn, roan antilopen og mange andre dyr og fugle.
Dag 9 Matopos Nationa Park – Great Zimbabwe Ruins Ingen rejse til Zimbabwe er fuldendt uden et besøg ved de store ruiner. Vi kører derfor hertil for at besøge disse jernalder-ruiner fra det 11. århundrede. De er genstand for mange spekulationer og diskussioner. De lever bestemt også op til deres navne som store, da de er op til 5 meter høje og bygget uden nogen form for mørtel. Dette til trods står de stadig efter næsten 1000 år. Her finder vi også 8 udskårne fugle, hvis billede man finder i Zimbabwes flag. Vi overnatter på et nærliggende hotel.
Dag 10 Great Zimbabwe Ruins – Bulawayo Efter morgenmaden sætter vi kursen mod Bulawayo og spiser picnic frokost undervejs. Her siger vi farvel til gruppen og flyver via Johannesburg tilbage til Danmark
Dag 11 Danmark Ankomst til Danmark.
Slut på et stort afrikansk eventyr!
|